Solbadning endte i dramatisk nabostrid

En nabostrid udviklede sig mandag aften dramatisk, da en sur nabo kastede en krukke efter sin underbo, der sad og solede sig

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Mandag aften var glohed i det meste af Danmark, og hvad er bedre end aftensol på altanen, når solen skinner?

Ikke meget, men for en mand fra Svendborg kunne det være endt helt galt.

Det oplyser Fyns Politi i døgnrapporten.

I Sandalsparken sad manden og solede sig, da der pludselig kom en krukke flyvende fra oven. Det viste sig at være overboen, der havde set sig sur på sin nabo.

- Det skulle angivelig være sket som led i en nabostrid. Beboeren nedenunder har klaget til boligselskabet over for meget larm fra overboen, og det har overboen så ikke taget så pænt.

- Beboeren var meget tæt på at blive ramt, og det sidder vi ikke overhørig, fortæller politikommissær ved Fyns Politi Anders Lundegaard til Fyens.dk.

Derfor er politiet nu gået ind i sagen, og de skal have en snak med de to parter.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere