Soldat påkørt ved fransk moské

Soldaten blev lettere såret af påkørslen, og han skød efterfølgende både gerningsmanden og en forbipasserende

En mand har påkørt en soldat i et tilsyneladende forsøg på at ramme flere soldater, som stod vagt ved en moské i Valence i det sydlige Frankrig.

Det oplyser byens borgmester, Nicolas Daragon, til iTele om episoden, hvor soldaten fik overfladiske skader.

Soldaten skød og sårede gerningsmanden i armen og i benet. En vildfaren kugle har ramt en forbipasserende i læggen.

Politiet siger, at chaufføren med fuldt overlæg styrede sin Peugeot ind i soldaten, der er en blandt mange tusinde, som siden terrorangrebet 13. november i Paris er sendt på gaden i byer landet over.

Myndighederne siger, at man ikke kender gerningsmandens motiv.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere