Soldater var tilfældigvis nær Krudttønden

Efter blot 31 minutter stod en militær enhed på 15 mand foran Krudttønden

En betjent blev kørt væk efter den første skudepisode lørdag

Hjemmeværnet beviste i weekenden, at den består af andet end en flok tykke og langsomme gamle mænd, som med aggressiv autoritet dirigerer sagesløse bilister væk fra en afspærringer ved dyrskuer, sådan som visse fordommene vil påstå.

Det 14.000 mand store frivillige værn blev som følge af Forsvarsforliget 2013-2017 professionaliseret til at kunne yde en målrettet indsats i det civile samfund ved terror og andre katastrofer.

Og det gjorde Hjemmeværnet ved under weekendens attentater ved Krudttønden og ved den jødiske synagoge i Krystalgade at bistå politiet.

Stod klar efter 31 minutter

- Allerede lørdag kl. 16.30 indsatte vi en forbindelsesofficer til den lokale beredsskabs-stab hos politiet i København, siger Oberst Eigil Schjønning, chef for Totalforsvar Sjælland.

- Og kl. 16.59 anmodede politiet om Hjemmeværnets støtte. Allerede kl. 17.30 var 15 hjemmeværnssoldater i gang med at løse en større afspærringsopgave ved Krudttønden. Det er hurtigt, og det er vi stolte af.  De var på vej hjem fra en øvelse i Jægerspris. Der var tale om folk fra Infanterikompagni København. Det er den skarpe enhed, veluddannede soldater. Folkene i kompagniet kan betjene M95, lette maskingeværer, dysekanoner og granatkastere, forklarer obersten.

Kommanderet til Indre By

Han siger, at de 15 mænd og kvinder Kl. 19.15 blev udvidet til 30 folk, der stod for afspærringsopgaven i området.

- Samtidig indsatte vi 15 mand til at afspærre det område, hvor flugtbilen blev efterladt, siger han.

15 mand blev sent natten til søndag, kl. 05.15 kommanderet til Københavns Indre By, hvor attentatmanden havde slået til.

Blandt de frivillige hjemmeværns-soldater er patrioter, som også ifølge en SFI-rapport betegnes 'traditionalister', som er karakteriseret ved, at de i særlig grad er motiveret af at ville forsvare Danmark.

Vil gøre en forskel for landet

- Vore frivillige er drevet af et ønske om at gøre en forskel for det land, de er borgere i. Man skal ikke underkendte, at hændelsen sammen med hændelsen i Paris får ikke mindst unge mennesker til at forsvare det land, de er en del af. Det er en stor rekrutteringsfaktor, siger Oberst Schjønning

Socialdemokraternes Bjarne Laustsen, som er civil chef for Hjemmeværnet vurderer også, at weekendens attentat, den generelle terrortrussel og den væbnede konflikt i Østukraine er årsager til, at flere - også unge, herunder unge kvinder - søger ind i Hjemmeværnet.

- Frem til 1989 var motivationen for at deltage i Hjemmeværnet baseret på at beskytte landet mod invasion fra Øst. Den forsvarsvilje er genopstået som årsag til at lade sig rekruttere, siger Bjarne Laustsen.

Efter politiet havde dræbt den formodede gerningsmand lørdag ydede Hjemmeværnet logistisk støtte til Politiet, blandt andet i form af udkørsel af mad.

Der var også folk i reserve på Svanemølle Kasserne. De stod klar til at træde til, siger oberst Schjønning.

I alt leverede fastansatte hjemmeværnsfolk i alt 110 timers arbejde, mens over 100 frivillige arbejdede 996 timer, fortæller Bjarne Laustsen.

Chefen for Københavns Politi Thorkild Fogde siger:

- Jeg vil benytte lejligheden til at takke Hjemmeværnets frivillige soldater i forbindelse med skyderiet i lørdags ved Krudttønden. Vi kan altid regne med Hjemmeværnet. Og de leverede hurtig, effektiv og loyal støtte til Københavns Politi i en svær situation, siger han.

Men det var ikke kun hjemmeværnssoldater, der blev kommanderet i tjeneste. Landets absolut mest hårdføre elite-kampsoldater fra flere militære enheder blev i weekenden kommanderet i kamp mod terror. Se hvad de er i stand til i denne artikel:

Københavns Politi fik assistance til jagten på den formodede terrorist Omar Abdel Hamid El-Hussein i weekenden. (Foto: Jakob Rasmussen) Krimi Kommanderet i tjeneste lørdag nat: Landets hårdeste kampsoldater

Også borgere omkring gerningsstedet på Østerbro roser Hjemmeværnet:

- Jeg vil udtrykke min største respekt og ros til jeres folk. Jeg ankom sent lørdag aften med trætte børn efter en lang køretur/skiferie. Jeg var orienteret om skyderiet via radio og vidste at der nok var afspærret. De folk fra jer som jeg mødte på stedet udviste stor professionalisme, venlighed og myndighed. tak  til alle der brugte natten på at sikre gerningsstedet og få os andre til at føles os mere sikre. For mig og min familie gjorde I en forskel, skrev en familiefar til Hærhjemmeværnsdistrikt København.

Der var masser af blomster foran Krudttønden efter den voldsomme skudepisode

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere