Soldater voldtog og dræbte civile: Nu går Jean-Pierre Bemba fri

Den tidligere vicepræsident i Congo Jean-Pierre Bemba vandt sin appelsag og undgår 18 år i fængsel

ARKIVFOTO: Jean-Pierre Bemba sendte over 1000 soldater ind i Den Centralafrikanske Republik, for at afværge et kup mod regeringen. FOTO: PETER DEJONG / AP
ARKIVFOTO: Jean-Pierre Bemba sendte over 1000 soldater ind i Den Centralafrikanske Republik, for at afværge et kup mod regeringen. FOTO: PETER DEJONG / AP

I 2016 blev den tidligere vicepræsident i Den Demokratiske Republik Congo Jean-Pierre Bemba fundet skyldig i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden af krigsforbryderdomstolen i Haag.

Han havde mellem 2002-2003 sendt soldater til Den Centralafrikanske Republik for at hjælpe med afværge et kup mod den daværende regering, skriver BBC.

Soldaterne voldtog og dræbte et stort antal civile, uden at Jean-Pierre Bemba prøvede at stoppe det. Derfor idømte Krigsforbryderdomstolen ham 18 år i fængsel.

Jean-Pierre Bemba

- Han er en forretningsmand med gode, internationale forbindelse og søn af fremtrædende forretningsmand Bemba Saolona.

- 1998: Fik hjlæp af Uganda til at danne oprørsgruppen MLC i Den Demokratiske Republik Congo.

- 2003: Jean-Pierre Bemba bliver vicepræsident i DR Congo.

- 2007: Han flygter til Belgien efter kampe i Kinshasa

- 2008: Bliver anholdt i Bruxelle og udleveret til Krigsforbryderdomstolen i Haag.

- 2010: Retssagen om hvorvidt Jean-Pierre Bemba har udført krigsforbrydelser begynder.

- 2016: Han bliver fundet skyldig i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

- 2018: Jean-Pierre Bembas dom bliver annulleret ved appeldomstolen.

Kilde: BBC

Eks-vicepræsidenten valgte at anke sin sag, hvilket har vist sig være en rigtig god ide. Appeldomstolens dommer, Christine Van den Wijngaert, har nemlig valgt at annullere den tidligere dom.

Jean-Pierre Bembas soldater kører gennem Congo i efteråret 2002. Foto: Ritzau Scanpix
Jean-Pierre Bembas soldater kører gennem Congo i efteråret 2002. Foto: Ritzau Scanpix
 

Hun mener, at dommerne fra 2016 ikke havde øje for, hvor få informationer Jean-Pierre Bemba havde fra krigstogtet.

Dommerne havde ifølge hende 'ignoreret betydelige vidneforklaringer, der beviste, hvor vanskeligt det var for Bemba at undersøge og straffe forbrydelser begået af sine soldater i den Centralafrikanske Republik'.

Han bliver dog ikke løsladt fra fængslet lige foreløbigt, fordi han stadig er dømt for at bestikke vidner under den første retssag. Den sag havde han også anket, men udfaldet blev det samme som første gang.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

5000 overlevende vidnede i sagen
Da Jean-Pierre Bemba blev frifundet, var der jubel fra hans støtter i salen.

Menneskerettighedsgruppen Amnesty International er dog ikke glade for udfaldet af appelsagen og kalder det 'et kæmpe slag mod ofrene fra det forfærdelige krigstogt bestående af voldtægt og drab'.

Over 5000 overlevende fra krigstogtet vidnede mod krigsherren fra Congo, oplyser leder af Amnestys Afdeling for International Retfærdighed, Soloman Sacco.

Han mener ikke, at sagen slutter her.

'For disse modige individer, og andre af de tusinde ofre i den Centralafrikanske Republik, slutter jagten på retfærdighed, sandhed og godtgørelse ikke her, siger han.

Se også: Straffedomstol: Topfolk i Congo løj om krigsforbrydelser

Se også: Ildkampe brudt ud i Kinshasa

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere