Solouheld på motorvej: Kvinde på hospitalet

En yngre kvinde er kørt på hospitalet efter et uheld på Motorring 4 lørdag morgen

En yngre kvinde er bragt på hospitalet, efter hun kørte galt på Motorring 4 vest for København lørdag morgen.

- Vi fik meldingen klokken 8.18 og kørte derud. Her kunne vi konstatere, at en personbil var kørt direkte ind i autoværnet, siger Jens Møller, der er vagtchef i Københavns Vestegns Politi.

Kvinden er uden for livsfare, men hendes tilstand er derudover ukendt.

- Vi har en bilinspektør derude, og derfor er højresvingsbanen fra Ishøj mod Ballerup i motorvejskrydset Ballerup og Ballerup S spærret. Jeg kan desværre ikke sige, hvornår vi er færdige derude, siger Jens Møller til Ekstra Bladet omkring klokken 9.15.

Se mere video på localeyes.dk

Politiet kender endnu ikke årsagen til solouheldet, men de undersøger sagen.

Skærm

Hent flere
Hent flere