Soloulykke på motorvej: 44-årig fløjet på hospitalet i helikopter

En mand er blevet fløjet på hospitalet i en helikopter efter en trafikulykke på Køge Bugt Motorvejen

En 44-årig mand fra Køge kørte fredag ved middagstid galt, i hvad politiet betegner som et solouheld.

- Han er bragt til sygehuset i helikopter. Så må vi jo se, hvad det ender med. Men vi kan ikke sige mere lige nu, for vi ved ikke, hvad hans tilstand er, siger kommunikationsansvarlig ved Midt- og Vestsjællands Politi, Carsten Andersen til Ekstra Bladet.

- Var han alene i bilen?

- Ja, det var han. Om han har fået et ildebefindende eller hvad, det kan vi kun gætte på indtil videre. Men det kunne godt tyde på, at der er noget i den stil.

Solouheldet skabte problemer i trafikken tidligt fredag eftermiddag. Det medførte i første omgang, at motorvejen var spærret i begge spor i sydgående retning.

- Der er nu åbnet i alle spor for trafik i alle retninger, siger Carsten Andersen til Ekstra Bladet kl. 13.26 fredag eftermiddag.

Klokken 13.02 har Vejdirektoratet oplyst på twitter, at man skal dog stadig forvente længere rejsetid på strækningen. Der er ifølge Vejdirektoratet ingen tidshorisont for, hvornår der igen er normal rejsetid.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere