Somalisk kvinde gik til angreb på mor med støvlet

Kastede en støvlet lige i ansigtet en anden somalisk kvinde.

To somaliske mødre kom lørdag klokken 17 op at toppes omkring deres børn ved en somalisk forening på Janesvej i Brabrand ved Aarhus.

Den ene kvinde tog en støvlet med hård sål og kylede den i hovedet på den anden somaliske mor, hvorved hun fik et blå mærke i ansigtet og hævelse ved venstre kindben.

- Der er tale om to voksne kvinder, og uoverensstemmelsen har noget med deres børn at gøre, hvor det ene barn føler sig mobbet, og så bliver der noget mellem de to mødre, siger pressekoordinator ved Østjyllands Politi, Marianne Morgen.

Begge de to kvinders børn bliver undervist i en somalisk forening, og det var der, overfaldet skete.

- Vi  ved hvem barnet er, så vi kan meget let finde moderen, siger Marianne Morgen, Østjyllands Politi.

Alligevel har Østjyllands politi valgt at udsende et signalement af gerningsmanden på deres døgnrapport: Hun beskrives som østafrikansk af udseende, fedladen og med muslimsk klædedragt.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere