Somalisk mand tiltalt: Fik kassen i sygedagpenge - men var fodbolddommer i hjemlandet

En 47-årig mand fra Somalia er blevet tiltalt for at have fået sygedagpenge i over to år, men samtidig arbejdede han som professionel fodbolddommer i hjemlandet

176.596 kroner.

Det er det beløb en somalisk mand angiveligt har modtaget i sygedagpenge, selv om han ikke var berettiget til det.

Sådan lyder tiltalen mod den 27-årige mand, der ifølge Jydske Vestkysten skulle have været for Retten i Kolding tirsdag.

Manden er anklaget for at have oplyst til kommunen, at han i perioden fra 31. august 2011 til 1. december 2013 var fuldt uarbejdsdygtig.

Men i samme periode har han ifølge tiltalen arbejdet som professionel fodbolddommer i hjemlandet. Her har han blandt andet dømt opgør i CECAFA Cup. En international turnering for lande i den østlige og centrale del af Afrika.

Ifølge Jydske Vestkysten fremgår mandens navn på en international hjemmeside for dommere, og her skulle han være noteret for flere kampe.

Det var meningen, at der skulle være faldet dom i sagen tirsdag, men manden dukkede ikke op i retten.

Derfor bad anklageren en række betjente om at køre ud til en adresse i Skovparken, hvor det forlød, at manden skulle opholde sig.

Men han var ikke til at finde, og nu er han eftersøgt. Derfor er sagen udsat på ubestemt tid.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere