Sommerferien er slut: Fotovogne ved landets folkeskoler

Mange børn starter i skole i dag, og landet er plastret til med fotovogne for at fange fartsynderne

I dag starter mange børn i skole. Rigspolitiet starter en ny kampagne for fange fartsyndere. Foto: Per Rasmussen
I dag starter mange børn i skole. Rigspolitiet starter en ny kampagne for fange fartsyndere. Foto: Per Rasmussen

I hele Danmark er der i dag fotovogne ved landets folkeskoler, og det vil der være de næste 14 dage.

Rigspolitiet har iværksat en storstilet kampagne, som skal fange fartsyndere ved landets folkeskoler.

- Sidste år kørte vi en kampagne magen til, der udstedte vi 6000 fartbøder, siger vicepolitiinspektør fra Rigspolitiets nationale færdselscenter, Arne Martinsen, til Ekstra Bladet.

Sidste blev der udstedt 6282 fartbøder, 521 voksne kørte uden sele, 136 børn var ikke fastspændt  og 163  talte i håndholdt telefon under kørsel.

Større sikkerhed
Kampagnen går ud på at få større sikkerhed ved landets folkeskoler, hvor mange skolebørn mandag og onsdag starter i skole.

(Artiklen forsætter under billedet)
 

Vicepolitiinspektøren var selv tilstede på Frederikshøj Skole i Bellahøj ved København til en kontrol mandag morgen.

Her skulle to færdselsbetjente kontrollere om forældrene husker selen til sig selv og børnene.

- Der er fokus på de forældre, der kommer for sent ud ad døren og ikke overholder færdselsreglerne. Der vil især være fokus på forældre, der parkerer uhensigtsmæssigt, siger Arne Martinsen.

Vicepolitiinspektøren håber, at forældrene vil lytte til færdselsrådene og sætte farten ned. Samtidig opfordrer han alle til at køre hjemmefra fem minutter før.

Hårde straffe
Hvis et barn ikke er fastspændt koster det 2.500 kroner plus et klip i kørekortet.

Det kan dog blive endnu dyrere, hvis man kører for hurtigt.

Ved skoler er fartgrænsen typisk 40 km/t, og hvis man kører 60 km/t her, lyder bøden på 3.500 kroner plus et klip i kørekortet.

Kampagnen kører i hele landet fra i dag og indtil fredag d. 26. august.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere