Sommerhus brændt ned til grunden

Sommerhusets ejere befandt sig i nærheden, da branden brød ud

Det var en nabo, der anmeldte branden. Video: Local Eyes

Et sommerhus i Middelfart brændte fredag aften ned til grunden.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist til Ekstra Bladet.

- Der bliver anmeldt, at der er brand i huset, og da vi kommer frem, er der stadig ild i det, siger vagtchefen.

Det var en nabo, der alarmerede politiet klokken 20.50, men sommerhusets ejere befandt sig i nærheden.

Teknikere tilkaldt
Ingen personer kom til skade i branden.

Det er fortsat uvist, hvad der forårsagede branden.

- Man kan ikke umiddelbart finde ud af årsagen, og derfor skal vi have nogle teknikere derud på mandag, siger vagtchefen.