Sommerhusvold: 54-årig knivstukket i maven

Politiet har anholdt to personer, som også befandt sig i sommerhuset i Odsherred

Knivstikkeriet skete i et sommerhus ved Hønsinge Lyng ved Odsherred (Foto: Google Maps)
Knivstikkeriet skete i et sommerhus ved Hønsinge Lyng ved Odsherred (Foto: Google Maps)

En 54-årig mand blev natten til tirsdag stukket i maven med kniv i et sommerhus i Hønsinge Lyng ved Odsherred.

Mandens tilstand er ukendt, men han blev fløjet direkte til Rigshospitalet, efter politiet fik anmeldelsen om knivoverfaldet klokken 02.06 i nat.

Midt- og Vestsjællands Politi har anmeldt to personer, som også opholdte sig i sommerhuset. Der er tale om en 39-årig mand og en 45-årig kvinde fra Holbæk.

- Vi er endnu ikke helt sikre på forholdet mellem de tre personer, men de er bekendte med hinanden. Nu er de sigtet for forsøg på manddrab, siger Kristian Egekær, der er politikommissær hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Resten af sagen skal gå med efterforskning i sagen og forsøg på at finde motivet bag knivstikkeriet.

- Sommerhuset er gerningsstedet, og det koncentrerer vi os om nu. Der samler vi tekniske spor, og så skal vi have afhørt de to anholdte noget mere, siger politikommissæren til Ekstra Bladet.

De to anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør klokken 14.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere