Sov i bil midt på gaden: Sigtet for flere indbrud

En 23-årig mand blev i en stjålet bil vækket af politiet - han er nu sigtet for flere indbrud

Det blev ikke til en rolig nats søvn for en 23-årig mand - dels fordi han havde lagt sig til at sove om eftermiddagen, og dels fordi skønhedssøvnen foregik i en stjålet bil, som var parkeret midt på en vej.

En af Syd- og Sønderjyllands patruljevogne kørte forbi bilen, som holdt på Løntoft i Sønderborg og vækkede ham.

- Han er nu sigtet for tre indbrud og to brugstyverier, og han var desuden narkopåvirket, da vi mødte ham. Det har formentlig også været derfor, at han lå som han gjorde, siger vagtchef Erik Lindholdt til Ekstra Bladet.

Vagtchefen oplyser, at sigtelserne bygger på effekter fundet i bilen og materiale, som allerede har været indsamlet af politiet i forbindelse med de føromtalte indbrud.

Den 23-årige vil i løbet af tirsdagen blive fremstillet i et grundlovsforhør.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere