Spærret: Uheld på flere motorveje

E47 Motorring tre ved Københavns Vestegn og E20 Taulovmotorvejen ved Kolding er lige nu spærret på grund af et uheld

Opdateret klokken 09.50: Begge motorveje er nu genbånet. Begge politikredse oplyser, at der ikke har været alvorlige personskader i forbindelse med uheldene.

Der er lige nu spærret på E20 Taulovmotorvejen i Sydøstjylland.

E47 Motorring tre Avedøre forbindelse til E20 mod Ørestad var også spærret tidligere på morgenen på grund af et uheld, men der skulle være ryddet på vognbanen nu.

- Der har været en bil vendt om på taget. Vi er ikke der ude mere, og alle spor er farbare. Der er kørt en person til hospitalet til tjek, siger vagtchef i Københavns Vestegns politi Brian Munck.

E20 Taulovmotorvejen i det sydøstjyske er spærret fra Kolding N mod Fredericia. Der er både redningsmandskab og politi på stedet. Det er for nuværende omkring 15 minutters kødannelse på strækningen.

- Der er tre personer i bilen, da den vælter om på siden. Det er et solouheld. Motorvejen burde være genåbnet lige om lidt, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jesper Brian Jensen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere