Specialstyrken lagde uskyldig buschauffør i håndjern: Han er dybt rystet

Den uskyldige buschauffør står rystet tilbage efter en falsk anmeldelse fik lagt ham i håndjern

Buschaufføren har fået fri, og har nu har brug for ro. Foto: Mogens Flindt
Buschaufføren har fået fri, og har nu har brug for ro. Foto: Mogens Flindt

Tidligere på formiddagen blev bus 8A  stoppet af politiets spciealstyrker ved Toftegårdsplads, hvor Chaufføren blev lagt i håndjern og passagererne blev beordret ud.

En fuld dame havde lavet en falsk anmeldelse mod chaufføren, som fik politiet til at handle med det samme.

- Vores specialuddannede politi var tilfældigvis i nærheden, så de greb ind, siger vagtchefen ved Københavns Politi, Henrik Svejstrup.

Men hurtigt fandt de ud af at der intet hold var i anmeldelsen, desværre lå chaufføren allerede i håndjern der.

- Han er dybt rystet over, hvad der er sket. Det er en virkelig ubehagelig situation, han har været i. Så han har selvfølgelig fået fri resten af dagen, siger Morten Nissum, Pressemedarbejder ved Arriva.

Chaufføren har siden talt med sin chef om hændelsen, og Arriva lover at tilbyde ham hjælp, hvis han har brug for at tale om oplevelsen.

- Lige nu har han bare bedt om ro, siger Morten Nissum.

Politiet undersøger sagen til bunds
Politiet har endnu ikke ville oplyse, hvad anmeldelsen mod chaufføren gik ud på. Men de bekræfter at den var meget grov og direkte absurd.

- Den var så alvorlig, at vi valgte at stoppe bussen, tømme den og lægge chaufføren i håndjern, siger vagtchefen ved Vestegnens Politi, Lars Guldborg.

De har overtaget sagen nu, og skal til at undersøge præcis hvad der lå forud for anmeldelsen.

Kvinden, som kom med anmeldelsen, var gået ind i en kiosk, hvor hun havde fortalt sin historie. Historien var så alvorlig, at Kiosk-ejerne lavede en anmeldelse til politiet.

Dernæst ringede politiet til kvinden, som bekræftede historien og afslørede sin identitet.

- Hun oplyste også sit navn, så vi ved hvem hun er. Nu skal vi bare have fat på hende, siger Lars Guldborg.

Udover at tale med hende, skal politiet tilbage til kiosken og lytte til lydfiler og se på overvågningen, for at klarlægge hvad kvinden præcis sagde og gjorde.

Dybt grotesk
Movia, som står bag busruten 8A, synes det er dybt grotesk, at man kan lave sådan en anmeldelse. 

- Vi er selvfølgelig også rystet, og ser med stor alvor på det. Det er rigtig alvorligt, at man kan finde på at indgive sådan en falsk anmeldelse, siger Camilla Struckmann, Stabschef i Movia.

De har været i kontakt med chaufførens chef, som har oplyst de samme detaljer til hende, som Arriva fortalte til Ekstra Baldet.

- Han er dybt rystet, og det er klart, at han ikke skal køre mere i dag, siger Camilla Struckmann.

Se også: Drama i bus: Chauffør lagt i håndjern

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere