Spektakulært udbytte fra indbrud: Syv rifler og Rolex-ur

En 25-årig mand fik sig noget af en forskrækkelse, da han kom hjem og så, at hans hus var gennemrodet, og hans våbenskab var væk

Normalt er udbyttet for et indbrud designermøbler, arvesmykker og eksklusive lamper.

Men torsdag var det nogle helt andre tyvekoster, som et par indbrudstyve slap af sted fra et indbrud ved Svebølle tæt på Kalundborg.

I sækken havde tyvene blandt andet syv rifler, ti kikkerter, et Rolex-ur og en samling af mønter.

Se også: Seriemorder i Toronto gik øjensynligt efter homoseksuelle  

Bekymrende
Det vilde udbytte har fået Midt- og Vestsjællands Politi til at efterlyse de to formodede gerningsmænd.

- Set med alles øjnene, er det bekymrende, at de har fået disse våben med sig, siger Martin Bjerregaard, der er kommunikationsrådgiver hos Midt- og Vestsjællands Politi. Han frygter, at tyvene vil sælge våbnene videre, og at de havner i de helt forkerte hænder.

Den ene af de to mistænkelige personer, der var set ved stedet om morgenen, beskrives som:

Mand, hvid hudfarve, 30-40 år, 180-185 centimeter høj, spinkel, mørt sort hår, mørkegrå t-shirt og blå cowboybukser. Han talte dansk og lignede en stofmisbruger.

Den anden mand beskrives som:

Mand, mellemøstlig af udseende, 25-30 år, almindelig af bygning, brun hudfarve, skaldet eller meget kort hår.

Se også: Kina dømmer fremtrædende aktivist til otte års fængsel  

Opmærksomme naboer
De opmærksomme naboer giver ligeledes et signalement af to biler, som de mistænkte kom kørende i.

Politiet efterlyser nemlig også en ældre Audi A4 og en grå Peugeot 307 stationcar.

Senere på dagen torsdag blev en 36-årig mand anholdt for indbruddet, men han blev løsladt igen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere