Spiste mands penis: Kannibal på udgang

Han har efter mange år bag tremmer fået lov til at komme ud at gå ture i offentligheden. Han er dog i forklædning for ikke at blive genkendt

Han blev kendt under navnet Kannibalen fra Rotenburg. Foto: Ritzau Scanpix
Han blev kendt under navnet Kannibalen fra Rotenburg. Foto: Ritzau Scanpix

Den tyske Armin Meiwes dræbte en mand og spiste hans penis i 2001. Han har siden siddet i fængsel. Nu er kannibalen blevet tilladt udgang.

Det skriver det tyske medie Bild.

Fængslet har udstyret ham med solbriller og hat, så han kan gå udenfor uden at blive genkendt. Kannibalen fra Rothenburg, som Armin Meiwes blev kaldt, bliver transporteret fra staten, hvor han sidder fængslet til en anden tysk stat for at komme ud på sine små gåture.

- To betjente ledsager ham. Vi kører ham altid til en anden stat af sikkerhedsmæssige årsager, fortæller en tysk fængselsbetjent.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sådan så det ud i retten i Kassel 23. januar 2004. Her blev det beskrevet, at han ikke var i stand til at vise varme og blide følelser. Foto: Ritzau Scanpix
Sådan så det ud i retten i Kassel 23. januar 2004. Her blev det beskrevet, at han ikke var i stand til at vise varme og blide følelser. Foto: Ritzau Scanpix

To sider
Armin Meiwes har tidligere søgt om udgangstilladelse, men fik afvist ansøgningen i 2017, fortæller Nadja Niesen, talsmand hos Frankfurts anklagemyndighed.

Den 58-årige tysker er blevet beskrevet som 'venlig, opmærksom og høflig' af sin forsvarsadvokat Harald Ermel til Bild.

Dog er det en anden historie, hvis man spørger myndighederne. De mener nemlig, at han stadig udgør en trussel for offentligheden.

Forbrydelsen
Tilbage i marts 2001 fik Armin Meiwes kontakt til sit 43-årige offer gennem en kontaktannonce indrykket i et tysk magasin for homoseksuelle. I annoncen lød det, at han søgte 'en mand at slagte og spise'.

Utroligt nok fik han svar på sin annonce fra ingeniøren Bernd Jürgen Brandes, og de to mødtes i Armin Meiwes hus i Hesse i Tyskland. Den 43-årige havde et ønske om, at Armin Meiwes skulle spise hans penis.

Artiklen fortsætter under billedet...

Han har erkendt, at han har dræbt, parteret og spist et andet menneske. Foto: Ritzau Scanpix
Han har erkendt, at han har dræbt, parteret og spist et andet menneske. Foto: Ritzau Scanpix

Inden offeret måtte lade livet ved et knivstik i hjertet, spiste de sammen hans penis. Den var dog for sej at spise rå, så den blev stegt med salt, peber og hvidløg, fortalte den tyske kannibal i et interview i 2007. For at udholde smerten måtte offeret 43-årige Bernd Jürgen Brandes sluge 20 sovepiller.

Armin Meiwes blev arresteret i 2002, fordi politiet fik nys om flere kontaktannoncer. Da et hold teknikere gennemsøgte tyskerens hus, fandt de menneskekød i fryseren. Han blev dømt og fik seks år og seks måneder for manddrab. Efterfølgende i 2005 blev han dømt for mord og fik livstid, fordi anklagerne havde appelleret den 'milde dom'.

Under retssagen berettede en psykolog om, at Armin Meiwes ville gentage sin forbrydelse, og stadig 'havde fantasier om at fortære ungt menneskekød'.

På trods af dommen, så havde der været en juridisk diskussion om, hvorvidt et drab på et frivilligt offer blev regnet som mord.

Gerningsmanden Stefano Brizzi poserer her på et privatfoto. Indsat: Gordon Semple, som blev myrdet og delvist spist. Foto: Polfoto/All Over Krimi Sex-kannibal fik livstid: Spiste af myrdet politimand

Se også: Tysk politibetjent i retten for kannibal-mord

Se også: Nu kommer kannibal-filmen