Spøgelsesbilist i ulykke på motorvej: - Det ser meget alvorligt ud

Der er sket en alvolig ulykke på Herningmotorvejen ved Harlev

Det er endnu uvist, hvor mange personer der er til stede i de to køretøjer, som er involveret i ulykken (Video: Claus Bonnerup)

Fredag formiddag er der sket en alvorlig trafikulykke på Herningmotorvejen i vestgående retning nær Harlev.

Det oplyser Østjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Vi fik anmeldelsen klokken 11.35. Der er tale om to biler, der er kørt frontalt sammen på motorvejen. Det betyder, at den ene har været en spøgelsesbilist, siger Flemming Lau, der er vagtchef hos Østjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Flemming Lau kan endnu ikke sige noget om tilstanden på de implicerede, men han vurderer, at der er tale om en meget alvorlig ulykke.

- Vi er på vej derud nu, men umiddelbart ser det meget alvorligt ud, og vi forventer alvorlige skader, siger vagtchefen.

Vagtchefen betegner ulykken som alvorlig. Foto: Claus Bonnerup
Vagtchefen betegner ulykken som alvorlig. Foto: Claus Bonnerup
 

Motorvej spærret
Det er endnu uvist, hvor mange personer der er til stede i de to køretøjer, som er involveret i ulykken.

- Vi kan ikke sige noget nærmere om omstændighederne eller de implicerede på nuværende tidspunkt, men vi melder ud, når der er nyt, siger Flemming Lau.

På grund af politiets arbejde på stedet er motorvejen lige nu spærret i vestgående retning ved ulykkesstedet.

- Der er fuldstændig lukket lige nu, og det vil der være i et godt stykke tid. Så det er en god idé at finde en alternativ rute, siger vagtchefen.

Politiet er massivt til stede på Herningmotorvejen, hvor der er sket en alvorlig ulykke. Foto: Claus Bonnerup
Politiet er massivt til stede på Herningmotorvejen, hvor der er sket en alvorlig ulykke. Foto: Claus Bonnerup
 

Han opfordrer samtidig bilister til at vise hensyn, køre forsigtigt og anvende rute 195 i stedet, hvis man har mulighed for det.

Vejdirektoratet oplyser, at de forventer, at motorvejen tidligst genåbnes klokken 14. 

Klokken 13 kan Jeanette Løv Rasmussen, der er presseansvarlig hos Østjyllands Politi, endnu ikke sige noget om tilstanden hos de bilister, der er involveret i ulykken.

Klokken 13.56 oplyser Vejdirektoratet, at der nu er ryddet op efter ulykken, og at begge vognbaner igen er farbare.

Ekstra Bladet følger sagen...

1 af 2 Politiet er massivt til stede på Herningmotorvejen, hvor der er sket en alvorlig ulykke. Foto: Claus Bonnerup
2 af 2 Ulykken er meget alvorlig, lyder det fra Flemming Lau, der er vagtchef hos Østjyllands Politi. Foto: Claus Bonnerup

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere