Spøgelsesbilist på motorvej: Kvinde død

En 69-årig kvinde er afgået ved døden efter ulykke på Herningmotorvejen

Bilen ligger her i vejkanten, mens redningspersonale er til stede

En 69-årig kvinde er fredag blevet dræbt i en ulykke på Herningmotorvejen i vestgående retning ved Harlev.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ulykken skete klokken 11.35, og det var tale om et frontalt sammenstød, idet den 69-årige kvinde efter politiets opfattelse kørte modsat færdselsretningen og derfor var såkaldt spøgelsesbilist.

Den 69-årige kørte frontalt ind i en bil ført af en 61-årig mand. Mens kvinden blev erklæret død på stedet, blev den 61-årige med politieskorte kørt til behandling på Aarhus Universitetshospital.

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup

Han er sidst på eftermiddagen meldt uden for livsfare.

Alle pårørende til de to implicerede er blevet underrettet.

Bilinspektøren skal nu undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken, oplyser politiet i pressemeddelelsen.

Opdateres...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere