Spøgelsesbilist på motorvej

En bilist kører lørdag formiddag mod kørselsretningen på Sydmotorvejen

Vejdirektoratet advarer lørdag formiddag mod en spøgelsesbilist på Sydmotorvejen mellem Rønnede og Bregentved.

Derfor opfordres bilister til at være særdeles opmærksomme. Der er endnu ikke oplsyninger om, hvilken kørselsretning, der er tale om, så bilister i begge retninger bedes være opmærksomme.

'Pas på! Der kommer en spøgelsesbilist imod dig', skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Thomas Hartmann fortæller til Ekstra Bladet, at man lige nu undersøger sagen.

- Vi fik anmeldelsen klokken 09.44. Vi er i gang med at undersøge det lige nu, og vi har en patrulje på vej derud, lyder det fra vagtchefen.

- Vi er kørt af motorvejen, og vi har ikke set noget. Vi har taget anmeldelsen alvorligt, men har ikke kunne bekræfte, at der har været en spøgelsesbilist, siger vagtchefen til Ekstra Bladet ved 10.15-tiden.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere