Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Sporhunde på E45: To biler ramt af stenkast på motorvej

Stenkast fra bro over østjysk motorvej ramte to biler men ingen personer kom til skade

Stenkast fra en bro over motorvej E45 syd for Horsens udløste her til aften en større politi-efterforskning og total afspærring af begge spor over en strækning på fem kilometer mellem afkørslerne 56B og 57 ved Hatting og Horsens S.

Det bekræfter Jesper Brian Jensen, vagtchef i Sydøstjyllands Politi.

- Vi fik den første anmeldelse, om at en bil var ramt af stenkast på stedet klokken 19.15, og senere fik vi kontakt til føreren af en anden bil, som også var ramt, siger vagtchefen.

Lige omkring klokken 22.30 indstillede politiet eftersøgningen, hvorefter afspærringen af vejstrækningen blev hævet igen

Ingen bilister kom til skade
Jesper Brian Jensen oplyser, at ingen enkeltpersoner kom til skade. Den første personbil blev i mindre omfang skadet omkring frontspejlet, mens der er mere omfattende ødelæggelser på 'bil nummer to'.

- Det var dog ikke værre, end at bilens fører i første omgang kunne køre videre, siger Jesper Brian Jensen.

Politiet har med vagtchefens ord haft 'masser af folk' i området. Det drejer sig blandt andet om betjente med sporhunde, som i flere timer ledte efter sten eller andet kasteskyts på begge vejbaner og i rabatterne.

Kødannelser på motorvejen
Hundepatruljens arbejde gav ikke udbytte. I hvert fald ikke i første omgang.

Stenene blev tilsyneladende kastet ned over vejbanerne fra den bro, der leder Korningvej ind over motorvej E45.

Den totale afspærring af begge vejbaner udløste lange kødannelser nord og syd for det afspærrede område.

Politiet anbefalede derfor, at folk fandt alternative ruter - det kunne for eksempel være hovedvejen ind igennem Horsens by.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen