Sportsstjerne dræbt i trafikulykke

Baseballspiller er søndag omkommet i en trafikulykke i Den Dominikanske Republik

Den 25-årige aseballspiller Yordano Ventura blev søndag dræbt i en trafikulykke i sit hjemland, Den Dominikanske Republik. (Foto: Dominican Republic Highway Police and Military Commission via AP)
Den 25-årige aseballspiller Yordano Ventura blev søndag dræbt i en trafikulykke i sit hjemland, Den Dominikanske Republik. (Foto: Dominican Republic Highway Police and Military Commission via AP)

Baseballspilleren Yordano Ventura er søndag omkommet i en trafikulykke i Den Dominikanske Republik. Det oplyser Venturas amerikanske klub Kansas City Royals på Facebook.

Talsmand for færdselspolitiet Jacobo Mateo siger, at 25-årige Yordano Ventura blev dræbt i en ulykke på en hovedvej ved byen Juan Adrian cirka 70 kilometer nordvest for hovedstaden Santo Domingo. Det vides i skrivende stund ikke, om Ventura sad bag rattet i bilen, og hvorfor ulykken skete.

Yordano Ventura i kamp for Kansas City Royals mod Texas Rangers 28. juli 2016. Foto: AP
Yordano Ventura i kamp for Kansas City Royals mod Texas Rangers 28. juli 2016. Foto: AP
 

Yordano Ventura skrev under med Kansas City Royals i 2008 og fik debut i Major League Baseball i 2013. Han spillede 94 kampe som pitcher og var med til at hente mesterskabet til Kansas i 2015.

'Vi beder lige nu for Yordanos familie, mens vi sørger over, at denne unge mand er gået bort', udtaler direktøren for Royals, Dayton Moore, i en pressemeddelelse fra klubben.

'Han var så ung og talentfuld, fuld af ungdommelig overskud og var altid smilende. Som organisation vil vi komme videre, men lige nu er det tid til at sørge og hylde Yordano.'

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere