Spritbilist filmer sin egen vanvidskørsel - det ender med et brag

Politiet deler nu videoen for at advare mod spritkørsel

Med en promille på 0,94 og en fart på over 80 kilometer i timen skabte en spritbilist 4. april skræk og rædsel i området omkring sydøstengelske Bexhill, lige indtil køreturen endte med et brag, da bilisten påkørte en parkeret bil og blev anholdt.

Det oplyser Sussex Police i en pressemeddelelse, hvor man også advarer mod spritkørsel ved at dele videoen med bilistens skæbnesvangre tur filmet fra hendes eget forrude-kamera.

Her ses det hvordan kvinden, en 41-årig skolelærer fra lokalområdet, blandt andet tordner gennem et tætbebygget område med omkring 80 kilometer i timen. Hun er flere gange tæt på at køre galt, før hun ender med at påkøre en parkeret bil.

 

Kvinden kørte efter uheldet videre, før hun kort efter holdt ind til siden og blev anholdt. Det blev dog ikke fanget på kamera.

Bilisten var heldig at slippe uskadt fra uheldet, men langt fra alle er så heldige, understreger politiet.

- Vi håber at folk tager det til efterretning, når vi frigiver den her slags optagelser. Hvis du nogensinde har overvejet spritkørsel, så tænk dig om igen. Eller, hvis du har gjort det før, skal du ikke engang tænke på at gøre det igen. Næste gang kan blive din sidste, lyder det fra betjent Nathan Langley fra det lokale færdselspoliti.

Kvinden kendte sig 25. april skyldig i at køre i påvirket tilstand og flygte fra et uheld. Hun blev idømt 150 timers samfundstjeneste og fik frakendt kørekortet i to år.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere