Spritbilist tordner ind i politibil

Tirsdag aften kørte en beruset journalist ind i en politibil i Hornbæk

En 23-årig spritbilist kørte tirsdag aften klokken 22.33 hårdt ind i en patruljevogn i Hornbæk på Søren Kannes Vej.

Manden, der tilmed ikke havde noget kørekort, forsøgte at undgå at blive standset af politiet, men det må siges at have givet bagslag.

- Manden accelererer kraftigt på vej ud af en parkeringsplads, hvorefter han kører direkte ind i politibilen. Han rammer politibilen på venstre, forreste hjørne. Hvorefter han kører videre ind i et stendige. Det gik hårdere ud over hans egen bil end politibilen, siger pressekvinde ved Nordsjællands Politi Henriette Døssing.

Den 23-årige spritbilist bliver sigtet for spirituskørsel, kørsel uden førerret og vold mod tjenestemænd. Han blev taget med på hospitalet, hvor han fik taget en blodprøve for at fastlægge hans promille, og om han var påvirket af narko.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere