Spytte-manden meldt til politiet

Risikerer at blive sigtet for mild vold

Her ses spytte-manden midt i det, som fotografen Sigrid Nygaard beskriver som flere spyt mod flygtninge på motorvejen ved Rødby. Nu risikerer han at blive sigtet i sagen. (Foto: Sigrid Nygaard, Information.)
Her ses spytte-manden midt i det, som fotografen Sigrid Nygaard beskriver som flere spyt mod flygtninge på motorvejen ved Rødby. Nu risikerer han at blive sigtet i sagen. (Foto: Sigrid Nygaard, Information.)

En midaldrende mand fra Sydsjælland kan se frem til et besøg af politiet, efter han mandag eftermiddag angivelig spyttede efter en række flygtninge.

Hændelsen, der blev foreviget af Informations fotograf Sigrid Nygaard, fik nemlig en eller flere danskere til efterfølgende at melde manden til politiet.

- Vi har modtaget nogle anmeldelser, der går på spytteriet, og det kigger vi selvfølgelig på nu, fortæller Carsten Andersen, der er pressetalsmand ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Her ses spytte-manden midt i det, som fotografen beskriver som flere spyt mod flygtninge på motorvejen ved Rødby. Kvinden i forgrunden er ikke mandens kone. (Foto: Sigrid Nygaard, Information.) Samfund - 8. sep. 2015 - kl. 12:53 Øjenvidne bekræfter: Spytte-manden fik mig til at græde Her ses spytte-manden midt i det, som fotografen beskriver som flere spyt mod flygtninge på motorvejen ved Rødby. Kvinden i forgrunden er ikke mandens kone. (Foto: Sigrid Nygaard, Information.) Samfund - 8. sep. 2015 - kl. 12:52 Fotograf om spytte-manden: Han spyttede på flere før konen sagde stop den fik mig til at græde

- Vi skal vurdere, hvilken lovovertrædelse der er tale om, men hvad det ender med, kan vi af gode grunde ikke sige endnu, fortæller Carsten Andersen til Ekstra Bladet.

Billedet af den spyttende mand fyldte især mediebilledet tirsdag og sendte sagens hovedperson ud i en regulær 'shit storm'.

Her ses spytte-manden midt i det, som fotografen beskriver som flere spyt mod flygtninge på motorvejen ved Rødby. Kvinden i forgrunden er ikke mandens kone. (Foto: Sigrid Nygaard, Information.) Samfund - 8. sep. 2015 - kl. 12:53 Øjenvidne bekræfter: Spytte-manden fik mig til at græde

Det hele startede mandag lidt over middag, hvor en række flygtninge valgte at gå ad E47 motorvejen for at nå deres mål i Malmø.

Selv stod 'spytte-manden' på en vejbro over motorvejen, hvor han ifølge vidner også råbte til strømmen af mennesker, før hans kone tog fat i ham.

- Han råbte først skrid, så spyttede han efter dem flere gange og så gav han dem fuckfingeren, fortalte Sigrid Nygaard, fotograf på Information til Ekstra Bladet i går.

Kan være mild vold
Den midaldrende mand, som senere forklarede til BT, at han ikke havde spyttet på de forbipasserende, kan dog i sidste ende risikere at blive sigtet for mild vold, hvis politiet går videre med sagen.

Det skyldes, at spyt siden 2006 kan sidestilles med vold.

Dengang idømte Højesteret en 26-årig mand 20 dages fængsel for at have spyttet en bagerekspedient i ansigtet, da han blev sur over, at han ikke kunne få en sandwich med æg og rejer.

Dommen gjorde således en ende på flere års juridisk diskussion, og det betød at landets anklagere fremover kunne komme sager om spytteri i samme skuffe som voldssager.