Stak 18-årig og hund med kniv

En mand og en hund er blevet stukket ned i Bispehaven i Aarhus Vest

Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto

Politiet måtte aflive en hund med tjenestepistol efter en slåskamp mellem flere unge mænd kulminerede med, at en 25-årig mand ankom til stedet, trak en kniv og stak en 18-årig og en hund.

Den 18-årige blev formentlig stukket i skulder og lår, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse, om episoden, der foregik i Bispehaven i Aarhus Vest.

Den 18-årige forsvandt fra stedet i en bil, inden politiet kunne nå at tale med ham.

-  En hundepatrulje eftersatte bilen, der havde sat kurs mod skadestuen. I bilen sad fire andre personer, der alle blev anholdt og kørt til politigården i Aarhus, skriver politiet.

Den 25-årige befandt sig stadig på gerningsstedet, da politiet ankom. Han blev derfor anholdt og kørt væk.

- Hunden, der var blevet stukket, lå på jorden og var så ilde tilredt, at betjentene var nødsaget til at aflive den ved brug af tjenestevåben. Hunden er nu blevet afhentet og kørt væk fra stedet, skriver Østjyllands Politi i pressemeddelelsen.

Nedenfor kan du se billeder af talrige betjente i Bispehaven.

 

 

Oplysninger i sagen kan gives til politiet på telefon 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere