Stak 'Drenge-Betina' ihjel: Jeg frygtede for mit liv

29-årig erkender dræbende knivstik i en lejlighed for Amager i november sidste år, men påstår, at det skete i nødværge. Betina Emilie Jensen blev dræbt med 29 knivstik og -læsioner

Betina Emilie Jensen - i sin omgangskreds kendt som 'Drenge-Betina', blev stukket ihjel natten til 26. november sidste år. (Privatfoto)
Betina Emilie Jensen - i sin omgangskreds kendt som 'Drenge-Betina', blev stukket ihjel natten til 26. november sidste år. (Privatfoto)

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Drabet på Betina Emilie Jensen, blandt bekendte kendt som 'Drenge-Betina', skete i selvforsvar.

Det påstår i hvert fald den 29-årige mand, der i dag sidder på anklagebænken i Københavns Byret - tiltalt for at have dræbt den 39-årige tidligere thaibokser med 29 knivstik i en lejlighed på Amager natten til 26. november sidste år.

Den 29-årige mand mødte op i retten i lyseblå skjorte og med sit mørke hår med undercut redt tilbage. Flere gange rettede han blikket ned mod tilhørerrækkerne og smilede lidt smørret til nogle bekendte, der var mødt op for at følge sagen.

Efter anklagerens fremlæggelse af sagen indledte den 29-åriges forsvarer med at forklare, at den 29-årige erkender at have stukket Betina Emilie Jensen, men at det skete i selvforsvar, fordi han følte sig truet på livet. Derfor skal han ikke straffes for drab, lød det fra forsvaren.

Han tilføjede dog, at den 29-årige kan erkende grov vold, fordi han - efter han havde stukket Betina Emilie Jensen første gang - forlod hende på toilettet for kort efter at vende tilbage og stikke hende igen.

Han stak hende i låret, og da hans liv ikke på samme måde var i fare på daværende tidspunkt, var der her tale om grov vold, forklarede forsvareren.

I følge kilder er den mand, der først forsøgte at dræbe Betina, vred over, at hun vidnede mod ham og sagsøgte ham for en større sum penge (Privatfoto) Plus Dømt og drabssigtet afsonede sammen

Selv forklarede den 29-årige, at han ankom til lejligheden om natten sammen med sin kæreste.

- Jeg vidste ikke Betina var der, for så var jeg ikke taget derover. Vi havde et problem, forklarede den 29-årige, som dog i første omgang ikke ville afsløre, hvad problemerne drejede sig om.

Kort efter ankomsten til lejligheden gik han ud på toilettet, og mens han ledte efter lyset, fik han - ifølge sin egen forklaring - det første slag.

- Og så får jeg et til, så det ringer for ørene. Og det bliver bare ved. Så på et tidspunkt råber jeg: 'Stop eller jeg trækker kniven', men det stopper ikke. Og så trækker jeg kniven, forklarede han og tilføjede, at han efterfølgende begyndte at stikke ud i mørket.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var der uvenskab mellem Betina Emilie Jensen og den drabssigtede 28-årige, før de røg i klammeri med hinanden på badeværelset. (Privatfoto) Krimi Betina lå i baghold på badeværelse

- Jeg frygtede for mit liv. Jeg gjorde mit for at komme ud af situationen, forklarede han i retten.

På anklagerens spørgsmål om, hvorfor han havde kniv med, lød svaret: 'Det ved jeg ikke, det må stå hen i det uvisse.'

Drabet skete natten til 26. november sidste år, hvor Betina Emilie Jensen, der var tidligere Danmarksmester i thaiboksning, var i selskab med to veninder i en lejlighed på Hjulmagerstien på Amager. Ud på natten blev en fjerde kvinde inviteret og med sig tog hun sin kæreste - den nu drabstiltalte 29-årige mand.

Præcis hvad der herefter skete vil formentlig komme frem under retssagen, men ifølge Ekstra Bladets oplysninger gik Betina Emilie Jensen ud på lejlighedens toilet, hvor hun fik selskab af den 29-årige mand.

Da Betina Emilie Jensen sidste år blev udsat for drabsforsøg, boede hun i en toværelses lejlighed på 62 kvadratmeter. Det ene værelse havde hun udlejet til en studerende, som dog ikke var hjemme på gerningstidspunktet. Privatfoto Krimi Dømt for drabsforsøg på Betina: ’Hun overfaldt mig’

Kort efter afgik hun ved døden - stukket med 29 knivstik og snitlæsioner på brystkassen samt i ansigtet, halsen, skuldrene, armhulen, albuen, lårene, hånden og underarmen.

Bliver den 29-årige kendt skyldig, risikerer han en forvaringsdom, som er en straf uden tidsramme og dermed en af de hårdeste straffe i det danske retssystem.

Forvaringspåstanden har udgangspunkt i retslægerådets vurdering af den 29-årige, som af rådet anses for meget farlig, ligesom der er høj risiko for, at han igen kan begå grov personfarlig kriminalitet.