Statsanklager i sag om skoleskyderi: Det her er, hvad dødsstraffen er lavet til

Skoleskyderens advokat har prøvet at forhandle om undgåelse af dødsstraf. Det har statsanklageren afvist og tilføjet, at dødsstraffen netop er beregnet til den her slags voldsomme sager

Hør Trumps bud på en løsning til skoleskyderierne her (Video: AP)

Skoleskyderen Nikola Cruz' advokat, Howard Finkelstein, har meddelt, at han er klar til at erklære sig skyldig, hvis han undslipper dødsstraf.

Hvis den 19-årige skoleskyder ikke erklærer sig skyldig, kan retssagen tage op til flere år. Det mener Howard Finkelstein ikke er hensigtsmæssigt for de pårørende, skriver The Wall Street Journal.

- Hvis det vil gavne lokalsamfundet og de efterladte at lægge det hele bag sig, og at prøve at samle stykkerne af deres liv, som er blevet ødelagt, så er der den her mulighed, siger Howard Finkelstein.

Det er ikke tiden til forhandling
Statsanklageren, Michael Satz, der står for at retsforfølge Nikola Cruz, viser ikke stor begejstring over forslaget. Ifølge en pressemeddelelse vil han fortælle om sit standpunkt på et mere passende tidspunkt. Han tilføjer dog alligevel lidt om forbrydelsen.

- Det her er helt sikkert den type sag, som dødsstraffen er lavet til, siger statsanklageren.

Guvernøren i Florida, Rick Scott, har holdt møder det seneste stykke tid, for at finde ud af hvordan de kan sikre Floridas skoler bedre.

Rick Scott mener desuden, at statsanklageren er korrekt i hans vurdering af sagen. Det skriver han i en mail til The Wall Street Journal.

- Statsanklageren har været klar omkring, at sagen kræver dødsstraffen. Vi vil være sikre på, at det her individ bliver holdt fuld ansvarlig for tragedien, og at retfærdigheden sker fyldest for ofrene og de efterladte, siger Guvernøren af Florida.

Florida har øjeblikket næstflest kriminelle, der venter på at få dødsstraf, kun overgået af Californien. Staten har hele 348 kriminelle, som ikke laver andet, end at vente på at dø.

Efter skoleskyderiet i Florida har der været et 'folkemøde' med senator Marco Rubio. Video: AP

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere