Stedfar til bortført fireårig: Gerningsmanden gav hende chokoladekiks

Stedfaderen til den lille pige, der onsdag blev bortført fra sine børnehave, fortæller nu om den voldsomme oplevelse

Foto: Ernst Van Norde
Foto: Ernst Van Norde

Onsdag eftermiddag forsvandt en lille fireårige pige fra Børnehuset Snogbæksvej der ligger i Aarhus V.

Heldigvis blev pigen fundet igen efter en time, men nu mistænker politiet, at hun har været udsat for en seksuelforbrydelse.

I et interview med TV2 Østjylland fortæller stedfaderen, hvordan familien reagerede, da de fandt ud af, at deres lille pige havde været væk i en time.

Se også: Mand sigtes for voldtægt af 4-årig pige i Aarhus

-  Jeg var meget lettet, da jeg så hende og troede, at alt var godt igen. Men der kommer så en bombe oveni bagefter. Men i det mindste er hun i live, siger stedfaderen til TV2 Østjylland og fortsætter:

- Det første hun siger er, at der er en mand, der havde løftet hende over hegnet. Det næste, hun siger, er de yderligere detaljer om, hvad der er sket. Så siger hun, at der var en anden mand, der fulgte hende over til børnehaven, siger han.

Var glad og smilende
Stedfaderen fortæller, at han i første omgang ikke kunne mærke på pigen, at hun havde været udsat for noget ubehageligt.

Pigen fortæller ifølge stedfaren, at manden var sød over for hende og havde nogle søde hunde, og han gav hende chokoladekiks, men så gjorde han også noget ved hende, som hun syntes var ulækkert.

Da forklaringen kommer bliver han rasende og får straks lyst til at finde manden, der har bortført hans stedddatter.

- Bagefter var jeg taknemmelig, for at manden ikke har gjort mere, og det virker jo endnu mere sindssygt. Og så får jeg faktisk ondt af ham, at han har det sådan her, og så vender man tilbage til vreden igen, siger han til tv-stationen.

Han fortæller også, at han ikke bebrejder børnehaven noget.

Se også: 33-årig fængslet for voldtægt af 4-årig

Stedfaderen fortæller til DR Østjylland, at den lille pige var selv med til at lede politiet på sporet af den mistænkte, fordi hun kunne give et godt signalement af ham.

- Der var to hunde i huset, hvor det skete, og allerede inden politiet viste et billede af de to hunde, fortalte hun om farverne og størrelsen på dem, og hvad den ene hed, siger pigens stedfar og fortsætter:

- Hun kunne også beskrive hans påklædning og hår, fortæller han.

Anholdt 33-årig mand
Politiet har i dag anholdt en 33-årig mand og sigtet ham voldtægt og frihedsberøvelse af den lille pige.

- I sager om seksuelle overgreb, der omhandler børn under 12 år og som drejer sig om såkaldt anden kønslig omgang end samleje, sigter vi for voldtægt, sagde vicepolitiinspektør Lennart Glerup, Østjyllands Politi tidligere i dag til Ekstra Bladet.

Den 33-årig mand er varetægtsfængslet i fire uger. Forsvarsadvokat Bjarne Frøberg oplyser, at hans klient nægter sig skyldig og ikke ønsker at udtale sig i sagen.

Politiet vil meget gerne i kontakt med den mand, som fulgte den lille pige tilbage til børnehaven.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere