Stillads-boss: - Jeg har lyst til at græde

- Bøllemetoder, så det batter, siger stilladsbossen 'Flinke Michael' om stillads, der væltede natten til søndag i København

Video/redigering: Byrd, Steven Knap/Kristian Hansen

Et stillads er natten til søndag væltet ud over kørebanen på Scandiagade i Københavns Sydvestkvarter. Politiet afviser, at vejret kan have skylden.

Se også: Politi undersøger mystisk væltning af stillads

Det er Michael Iversen, ejer af FM Stillads Service, der har ansvaret for stilladset, enig i. Han er sikker på, at der er tale om hærværk.

- Jeg er dybt, dybt rystet og fatter ikke, hvorfor fanden, de har væltet stilladset. Det er tydelige tekniske beviser på, at det er professionelle stilladsfolk, der har smadret stillads for op mod 400.000 kr., siger Mikael Christian Iversen.

Stilladsbossen med kælenavnet Flinke Michael (deraf F.M. Stilladsservice) afviser på det klareste, at der skulle være grund til at føre en konflikt mod firmaet.

- Stilladset er lovligt sat op af organiserede danske stilladsarbejdere. Selv er jeg medlem af Dansk Byggeri. Det må være bøller, der har begået decideret hærværk. Jeg er så rystet. Jeg har som selvstændig i 30 år aldrig oplevet noget lignende, siger han til Ekstra Bladet.

På opfordring om at gisne om en årsag til hærværket, har han et bud:

- Som på alle andre byggerier går der udenlandsk arbejdskraft. Det kan nogle have noget mod. Men som sagt: Det er danske stilladsarbejdere, der har sat stilladset op.

Han fortæller, at Stilladsklubben på et tidligere tidspunkt har været på vej ind på byggepladsen for at pille det pågældende stillads ned.

- Der var 40 stilladsarbejdere fra Stilladsklubben. Dem var jeg med til at stoppe ved at forklare, hvem der havde opført stilladset. Jeg kan have den mistanke, at det er tre brodne kar fra stilladsbranchen, der har syntes, at det var sjovt at udføre hærværket. Det er bøllemetoder, så det batter, siger 'Flinke Michael'.

- Vi plejer at kunne grine lidt af modgang. Men i dag har jeg mest lyst til at græde, siger han.

Vejbanen er genåbnet, og politiet oplyser til Ritzau, at de undersøger sagen.

Formanden for Stilladsarbejdernes Landsklub, Thomas Strømsholdt, har søndag morgen set det væltede stillads. Han er enig i, at det er væltet med vilje ved at løsne nogle koblinger på bygningens facade.

Han fastslår over for TV 2, at stilladset var opsat af organiserede stilladsarbejdere.

- Derfor ved 100 procent, at det ikke er Stilladsklubben, der har noget med det her at gøre. Vi har ingen aktier i det, og har ingen grund til at ville vælte det, bedyrer han.

Han gætter på, at der er nogen, der skylder nogen penge herude.

- Der er kommet en kriminel parallelverden inden for bygge- og anlægsbranchen, som ikke bliver håndteret af myndighederne, og derfor kommer der kriminelle penge i det her, siger Thomas Strømsholdt til TV 2.

DS Byggeri er under efterforskning af politiet for brud på arbejdsmiljølovgivningen. Foto: Ekstra Bladet 112 - 9. dec. 2019 - kl. 15:21 Stillads-konflikten: Bagmand efterforskes af politiet

369 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere