Stilladsarbejder idømt fængsel efter byggepladsballade

En stilladsarbejder er blevet dømt for trusler og for at have kastet sten mod udenlandske arbejdere i forbindelse med en konflikt sidste år

Få et hurtigt overblik over stillads-dramaet her. Video/redigering: Ekstra Bladet/Mikkel Cramon

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Det var en sag om vold mod to betjente, der ledte politiet på sporet af en 30-årig mand, der i går er blevet idømt fængsel for trusler og forsøg på grov vold i forbindelse med, at op mod 300 stilladsarbejdere i december 2019 stormede en byggeplads i København.

Der er en faglig konflikt på Nørrebro. Foto: Ekstra Bladet 112 LIVE: Kæmpe drama ved stillads i København

Søndag 1. december 2019 blev en repræsentant fra Dansk El-Forbund og en stilladsarbejder ifølge flere vidner overfaldet, da de ville dokumentere arbejdsforholdene på en byggeplads på hjørnet af Lundtoftegade og Tikøbgade i Københavns nordvestkvarter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

En stilladsarbejder er i går blevet dømt for trusler og forsøg på grov vold efter uroligheder på en byggeplads i Københavns sidste år. Her blev et stillads væltet ned over en mandskabsvogn. Arkivfoto: Anthon Unger

Det fik de op mod 300 stilladsarbejdere til at samle sig 2. december 2019, hvor de endte med at storme byggepladsen. Blandt andet blev et stillads væltet ned over en mandskabsvogn, ligesom flere demonstranter anvendte kasteskyts mod de udenlandske arbejdere.

Greb betjent i skridtet
Et par dage inden hændelsen på byggepladsen havde den 30-årige mand været udsat for en brutal anholdelse ved café Zirup i hjertet af København.

Stilladsarbejderne jubler, efter det er lykkedes dem at få ordnede forhold på en byggeplads i København. Inden da var en Porsche blevet vendt på hovedet, og et stillads var blevet revet ned. Foto: Ekstra Bladet Samfund Stormede byggeplads: Nu jubler de

Forinden havde stedet tilkaldt politiet, fordi de ikke ønskede den nu dømte mands tilstedeværelse. Da politiet kom, følte betjentene sig truet af manden, som modsatte sig anholdelsen, hvilket fik betjentene til at slå ham op mod otte gange med kniplen. En del af anholdelsen blev afspillet på video i retten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

En stilladsarbejder er i går blevet dømt for trusler og forsøg på grov vold efter uroligheder på en byggeplads i Københavns sidste år. Her blev en Porsche blandt andet væltet. Arkivfoto: Anthon Unger
En stilladsarbejder er i går blevet dømt for trusler og forsøg på grov vold efter uroligheder på en byggeplads i Københavns sidste år. Her blev en Porsche blandt andet væltet. Arkivfoto: Anthon Unger
 
I den forbindelse var den 30-årige tiltalt for at have grebet den ene betjent i skridtet og have sparket en anden i nakken. Hans forsvarer mente, at det var i selvforsvar, og at anholdelsen var alt for brutal. Det mente retten ikke, og manden blev dømt for vold mod politiet.

Efterfølgende valgte manden at råbe en række ukvemsord mod betjentene, hvilket han tilstod og blev dømt for.

Blev genkendt
Netop overfaldet på betjentene gjorde, fortalte en tredje betjent i retten, at han var blevet opmærksom på den 30-åriges tilstedeværelse ved demonstrationen foran byggepladsen i Tikøbgade. Og efterfølgende kunne betjenten genkende manden fra pressens fremstilling af sagen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

En stilladsarbejder er i går blevet dømt for trusler og forsøg på grov vold efter uroligheder på en byggeplads i Københavns sidste år. Her blev et stillads væltet ned over en mandskabsvogn. Arkivfoto: Anthon Unger
En stilladsarbejder er i går blevet dømt for trusler og forsøg på grov vold efter uroligheder på en byggeplads i Københavns sidste år. Her blev et stillads væltet ned over en mandskabsvogn. Arkivfoto: Anthon Unger
 
Her blev han blandt andet genkendt, da han kastede en sten mod byggepladsen. Retten fandt det således bevist, at han havde kastet en sten for at ramme gruppen af udenlandske arbejdere, og derfor blev han dømt for forsøg på grov vold.

Foto: Ekstra Bladet Krimi Alt om gadekampen: - De er svin

Desuden blev den 30-årige stilladsarbejder dømt for at have truet en af de litauiske medarbejdere på pladsen.

Den udenlandske arbejder var indkaldt som vidne i sagen, hvor han fortalte, at stilladsarbejderen på engelsk havde sagt, at han ville dræbe vedkommende, hans familie og hans chef. Dette blev stilladsarbejderen også dømt for.

Samlet for forholdene blev den 30-årige mand idømt seks måneders fængsel.

Han udbad sig betænkningstid i forhold til, om han skulle anke dommen.

En mand er anholdt efter et overfald søndag på to mænd på en byggeplads. Foto: Ekstra Bladet 112 Efter stillads-drama: Mand anholdt

DS Byggeri er under efterforskning af politiet for brud på arbejdsmiljølovgivningen. Foto: Ekstra Bladet 112 Stillads-konflikten: Bagmand efterforskes af politiet

DS Byggeri er blevet indberettet til skattemyndighederne for mistanke om overtrædelse af regler. Her ses direktøren under urolighederne på byggepladsen. Foto: Ekstra Bladet 112 Mistanke om sort arbejde på ballade-byggeplads