Større uheld på motorvej: Find andre ruter

Politiet opfordrer bilister til at finde alternativ rute efter færdselsuheld

Et færdselsuheld i sydgående retning på E45 ved Tilst betyder onsdag morgen udfordringer for trafikken.

Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Politiet kalder det 'et større færdselsuheld', og bilister bliver derfor af politiet anbefalet at finde alternative ruter.

Der er nu ryddet op på motorvejen, oplyser Østjyllands Politi klokken 7.15 til Ekstra Bladet.

- Vi har ryddet op, men jeg kan ikke udelukke, at der stadigvæk er lidt kø, siger politiets vagtchef Flemming Lau.

Politiet oplyser, at der i første omgang var melding om fastklemte, men at ingen personer er kommet alvorligt til skade i forbindelse med uheldet.