Stoppet af politiet: Så TV-Avisen med 149 Km/t

Havde ikke kørekort: Har tidligere kørt for stærkt - og dumpede til køreprøven

Kenneth Benfeldt - her på sin motorcykel. (Foto: Politiet)
Kenneth Benfeldt - her på sin motorcykel. (Foto: Politiet)

Færdselsbetjent Kenneth Benfeldt spærrede øjnene op, da han onsdag aften var på patrulje i sin civile video-vogn på Den Sønderjyske Motorvej.

- Jeg kom kørende ved Vojens med 130 km/t, da jeg blev overhalet af en bilist, der kørte for stærkt. Over en strækning på fem kilometer målte jeg hans hastighed til 149 km/t.

Jeg bemærkede, at han konstant lå i 2. vognbane og slingrede flere gange. Derfor troede jeg, at han måske var påvirket af alkohol, fortæller Kenneth Benfeldt til Ekstra Bladet.

Bilen blev bragt til standsning og så viste det sig, at den 24-årige mand og hans kæreste havde travlt med at se TV på en medbragt ipad.

Gælder om at følge med
- Ja, de sad og så TV-Avisen. Det er åbenbart vigtigt at følge med i nyheds-strømmen, lyder det fra færdselsbetjenten fra Syd og Sønderjyllands Politi.

Betjenten fortæller, at ipad'en var anbragt i forruden og bagved var der anbragt højttalere, så lyden var særlig god.

- Det er naturligvis fuldstændig sindssygt at køre så stærkt og se TV samtidig, konstaterer den vestjyske færdselsbetjent, der også er faglig koordinator hos det lokale politi.

En dyr affære
Den hæsblæsende køretur bliver en helt igennem dyr affære for den 24-årige bilist.

- Han havde nemlig ikke kørekort. Det havde han mistet, fordi han tidligere har kørt for stærkt. Han dumpede ved den efterfølgende køreprøve, og har åbenbart ikke haft tid til at gå op igen.

- Da han nu har to betingede frakendelser, så mister han kørekortet ubetinget. Derudover får manden en bøde på omkring 10.000 kroner.

Kenneth Benfeldt oplyser, at uopmærksomhed bag rattet er medvirkende årsag til en tredjedel af dødsulykkerne på de danske veje.

- Derfor er mandens adfærd helt uacceptabel. Når man kører bil, så skal man naturligvis køre bil og ikke lave alt muligt andet, fastslår betjenten overfor Ekstra Bladet.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen