Stor aktion: Politiet slog til mod tv-snydere

Syd- og Sønderjyllands Politi har foretaget ransagninger på 27 adresser i forbindelse med sag om ulovlig deling af tv-signal

Syd- og Sønderjyllands Politis afdeling for økonomisk kriminalitet har torsdag foretaget ransagning på 27 adresser.

Ransagningerne er foretaget efter  54-årig mand fra Sønderjylland er mistænkt for såkaldt card-sharing.

Det betyder, at han angiveligt har hentet et tv-signal for derefter at sende det videre til andre mod betaling via internettet.

- De adresser, vi har ransaget på, er helt almindelige familier – altså hr. og fru Danmark, fortæller leder af efterforskning i organiseret kriminalitet og økonomisk kriminalitet, Jeppe Kjærgaard i en pressemedelelse.

Politiet oplyser, at de stadig efterforsker sagen, og at man forventer at foretage flere ransagninger i den kommende tid.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en uddybende kommentar fra Syd- og Sønderjyllands Politi.