Stor aktion til havs afblæst: Frygtede drukneulykke

En person var eftersøgt uden for havnen i Fredericia

Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto

Trekantområdets Brandvæsen var fredag aften stukket til søs i eftersøgningen af en muligt forsvunden person, der frygtedes druknet uden for lystbådehavnen ved Jesper Bangs Vej i Fredericia.

Det oplyste de på Twitter. Både to redningsbåde og droner var sat ind på åbent vand i Lillebælt i jagten på den eftersøgte.

Lidt i 10 indstillede brandvæsenet deres eftersøgning uden at have fundet den angiveligt nødstedte person.

- JRCC har meldt tilbage, og ud fra deres eftersøgning af den mulige forsvunde har de altså konkluderet, at der ikke var noget, der indikerede, at en person havde været i havsnød derude. Så vi er ved at trække os ud derfra, siger Casper Christensen, operativ chef i Trekantområdets Brandvæsen til Ekstra Bladet.

JRCC står Joint Rescue Coordination Centre og er den danske eftersøgnings- og redningstjeneste til søs.

Opdateres...