Stor brand i boligblok: 33-årig indebrændt - seks på hospitalet

Mindst én opgang bliver søndag aften evakueret på grund af en brand i et etagebyggeri i Aabenraa. En 33-årig mand har mistet livet

Foto: Local Eyes
Foto: Local Eyes

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

En 33-årig mand har tidligere på aftenen mistet livet, da han der opstod en voldsom brand i en etageejendom på Damss Teglgård i Aabenraa.

Se flere billeder og mere video på Local Eyes.

Branden blev anmeldt omkring klokken 18.23 og i forbindelse med branden blev to opgange evakueret.

Foruden den 33-årige mand er seks personer blevet kørt til hospitalet, hvor de er til observation for røgforgiftning. To af disse er betjente, der løb ind i den branden bygning, da de ankom til stedet.

Foruden den 33-årige mand boede dennes samlever på adressen, men hun var ikke hjemme, da branden udviklede sig.

Ifølge vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Bjørn Pedersen, var der 'blus på', indtil brandvæsnet omkring klokken 20 havde branden slukket.

- Det er endnu uvist, præcis hvor og hvordan branden opstod, siger vagtchefen, der dog samtidig oplyser, at meget tyder på at branden opstod i den omkomnes lejlighed.

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere