Stor eftersøgning: Dykker fundet død

Dykkertur i Øresund endte tragisk

En mandlig dykker er fundet død i Øresund efter en større eftersøgning natten til fredag.

Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Der er tale om en mand i 30'erne. De pårørende er underrettet, siger vagtchef Hans Brix.

Manden var en del af et hold på 12 dykkere, der var på vragdyk nær øen Saltholm.

- Da de kommer op og tæller hoveder, kan de se, at der mangler én, siger vagtchefen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Redningsfolk har bjærget den omkomne dykker og bragt ham i land i Kastrup Havn. Foto: Kenneth Meyer
Redningsfolk har bjærget den omkomne dykker og bragt ham i land i Kastrup Havn. Foto: Kenneth Meyer
 

Han oplyser, at der nu skal holdes ligsyn og foretages en teknisk undersøgelse af dykkerudstyret.

- Der er ikke noget, der tyder på, at der er sket et kriminelt forhold. Alt tyder på, at der er tale om en tragisk ulykke, siger vagtchef Hans Brix.

Dykkere fra Hovedstadens Beredskab bjærgede liget af den mandlige dykker ved 02-tiden.

Ifølge Hovedstadens Beredskab deltog blandt andre Forsvaret, Tårnby Brandvæsen, Københavns Politi og Akutberedskabet i en koordineret eftersøgning.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere