Stor eftersøgning: Mand frygtes faldet i havnen

En ældre mand savnes efter at hans bil er fundet ved havnen i Svendborg

Politiet er torsdag morgen sammen med dykkere og Hjemmeværnet i gang med en større eftersøgning på havnen i Svendborg, hvor en ældre mand meldes savnet.

Det oplyser Fyns Politi til Ekstra Bladet.

- Mandens bil er blevet fundet stående i tomgang på havneområdet her til morgen, så vi frygter, at han kan være faldet i vandet, siger Torben Jakobsen, vagtchef ved Fyns Politi, til Ekstra Bladet.

Se mere video på localeyes.dk

Han fortæller, at mandens søn fandt bilen her til morgen, efter at den ældre mand var tage ned til havnen onsdag aften. Han har ikke været meldt savnet før bilen blev fundet torsdag morgen.

- Vi har ikke fundet ham, og vi ved heller ikke, om han er faldet i vandet, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Ifølge TV 2/Fyn skulle manden ned på havnen for at se til sin båd onsdag aften. Politiet har torsdag morgen forgæves forsøgt at få kontakte til mandens mobiltelefon.

Ekstra Bladet følger sagen...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere