Stor gruppe demonstranter har besat bygning: Flere end 30 anholdt

En større gruppe af demonstranter brød ud af mængden og besatte Slagtergårdene på Vesterbro i forbindelse med 11-års dagen for rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69

Unge demonstranter føres væk af politiet. (Fotograf: Kenneth Meyer)

Flere personer er anholdt efter at have indtaget Slagtergårdene på Enghavevej på Vesterbro i København.

De anholdte forlod den oprindelige gruppe af demonstranter, der var på gaden for at demonstrere i anledningen af, at det 1. marts er 11 år siden, at ungdomshuset på Jagtvej 69 blev revet ned.

Det bekræfter Københavns Politi over for Ekstra Bladet.

- En større gruppe forlod den første demonstration. De er gået ind i en tom bygning ved Slagtergårdene på Enghavevej, hvor de har forskanset sig. Der er lige nu flere anholdte, siger vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, Riad Tolba.

Han kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse det præcise antal personer, der er blevet anholdt, men tallet ligger et sted mellem 30 og 40.

Flere bliver hevet ud og ført væk fra bygningen på Enghavevej. Foto: Kenneth Meyer
Flere bliver hevet ud og ført væk fra bygningen på Enghavevej. Foto: Kenneth Meyer
 

- En lille gruppe blandt de forreste var maskerede og udviste aggressiv adfærd, lyder det fra vicepolitiinspektør Riad Tolba. Foto: Anthon Unger
- En lille gruppe blandt de forreste var maskerede og udviste aggressiv adfærd, lyder det fra vicepolitiinspektør Riad Tolba. Foto: Anthon Unger

Rolig demonstration
Der var ellers ikke noget, der tydede på nogen form for ballade under de første to timer af demonstrationen.

Klokken 17 torsdag eftermiddag havde cirka 300 unge samlet sig ved Blågårds Plads på Nørrebro.

Allerede lang tid før, at demonstrationen begyndte, var demonstranterne omringet af politiet, der i år havde forberedt sig på det værste.

Politiet var talstærkt til stede. Foto: Anthon Unger
Politiet var talstærkt til stede. Foto: Anthon Unger

Om det var politiets massive tilstedeværelse, der afholdt demonstranterne fra at lave ballade, skal være usagt, men det var en ganske rolig demonstration, der fandt sted - lige indtil de nåede indre by.

Demonstranterne forholdt sig rolige under den kolde gåtur mod inde by. Anthon Unger.
Demonstranterne forholdt sig rolige under den kolde gåtur mod inde by. Anthon Unger.

Demonstranterne bevægede sig med politiets hollændervogn i spidsen fra Blågårds Plads og videre ad Nørrebrogade, hvorefter de krydsede Dronning Louises Bro på vej til Rådhuspladsen.

Pind fanget
Til lyden af demonstranternes kampråb, der lød 'Revolution, revolution', 'Systemet er problemet' og 'Politi, kontrol - skaber mere vold', blev den danske uddannelses- og forskningsminister Søren Pind fanget i sin ministerbil midt i mylderet.

Politiet havde spærret af for alt trafik fra veje, der krydsede demonstrationen, så da demonstranterne nåede Nørreport, måtte Søren Pind pænt vente på bagsædet i sin ministerbil, indtil hele optoget var forbi.

Søren Pind måtte vente på de mange demonstranter. Foto: Anthon Unger.
Søren Pind måtte vente på de mange demonstranter. Foto: Anthon Unger.

I forbindelse med at demonstranterne gik fra Rådhuspladsen mod Gammel Strand valgte en større gruppe demonstranter at gå mod Enghavevej, hvor de forskansede sig i den tomme bygning i nummer 12.

Politiet har anholdt flere end 30 demonstranter, der ifølge vicepolitiinspektør Riad Tolba ikke modsatte sig anholdelserne.

De anholdte sigtes for husfredskrænkelse.

Der er endnu et stort opbud af betjente på stedet. De sidste demonstranter skulle dog nu være ført ud af bygningen, og ifølge Ekstra Bladets mand på stedet, har politiet sendt hunde ind for at sikre, at der ikke er flere tilbage.

Politiet var hele tiden opmærksomme. Foto: Anthon Unger
Politiet var hele tiden opmærksomme. Foto: Anthon Unger

'All Cops Are Bastards'-banneret var med under demonstrationen. Foto: Anthon Unger
'All Cops Are Bastards'-banneret var med under demonstrationen. Foto: Anthon Unger

Ekstra Bladet følger sagen...

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen