Stor mystik om lille piges forsvinden fra børnehave: Politiet vil ikke fortælle hvorfor

En fireårig pige forsvandt onsdag fra sin børnehave og var væk i en time. Politiet vil ikke fortælle, hvad der er sket med hende, men afdelingen for personfarlig kriminalitet efterforsker sagen

Ved du noget om sagen eller har du et barn i børnehaven, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Personalet i en børnehave i den vestlige del af Aarhus gennemgik onsdag en pædagogs værste mareridt.

Pludseligt opdagede de, at et af børnene var væk fra afdelingen.

Det skriver TV2 Østjylland.

- Vi har af efterforskningsmæssige årsager ikke yderligere oplysninger, siger vagtchef Peter Hunniche fra Østjyllands Politi til TV2 Østjylland, der samtidig tilføjer, at sagen i øjeblikket efterforskes af politiets afdeling for personfarlig kriminalitet.

Det er der fortsat uklart, hvad politiet undersøger.

Ifølge børnehaven selv har de nu indsat ekstra opsyn i dagtilbuddet og udsendt information til forældrene.

- Vi har i dag oplevet en episode i vores afdeling på Snogbæksvej, hvor et barn har været væk fra afdelingen. Medarbejder finder hurtigt ud af, at barnet er væk og leder efter det, samtidig med at de kontakter barnets forældre. Barnet vender selv tilbage efter knap en time.

- Ud fra det, som barnet fortæller, da det vender tilbage, så har barnets forældre og vi anmeldt sagen til politet, skriver lederen fra Hasle Dagtilbud Kristine Schroll.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Østjyllands Politi.

Ved du noget om sagen eller har du et barn i børnehaven, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Det forsvundne skoleskib København. Foto: Holger Damgaard Tilbageblik Forsvandt sporløst med 60 om bord: Gåden om Skoleskibet København bliver aldrig løst

Tre-årige Maddie McCann, som stadig er efterlyst. Politiet følger stadig spor på, hvad der kan være sket med Maddie. Foto: AP Krimi Madeleine er ikke den eneste: Her er børnene, som aldrig blev fundet

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere