Stor politiaktion: 22-årig anholdt for drabsforsøg

Politiet udførte fredag formiddag en større politiaktion, hvor de anholdt en 22-årig for drabsforsøg

Kampklædte betjente i stort antal på plads i Ballerup. Video: Byrd/Steven Knap

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Københavns Vestegns Politi var fredag formiddag til stede i området omkring Ågerupvej i forbindelse med en politiforretning.

I en pressemeddelelse oplyser de, at de har anholdt en 22-årig mand for drabsforsøg.

Den 22-årige er mistænkt for at have deltaget i et drabsforsøg i Søborg 30. juni, hvor en 36-årig mand blev skudt i hånden og stukket flere gange.

En 26-årig er allerede varetægtsfængslet i sagen, og en 31-årig er fængslet in absentia.

- Dagens aktion sker efter massiv efterforskning og jeg vil ikke udelukke at der kommer flere anholdelser i sagen, siger politikommissær Henrik Hougaard i pressemeddelelsen.

Til Ekstra Bladet fortæller ham om anholdelsen.

- Det kan måske have set voldsomt ud, men anholdelsen forløb uden dramatik, siger han.

Tidligere på formiddagen tweetede politiet om aktionen uden at fortælle, hvad det drejede sig om.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet trængte politiet ind i en villa på Ågerupvej i Ballerup.

Vestegnens anklagere skriver på Twitter, at den 22-årige fremstilles i grundlovsforhør senere på dagen. Tidspunktet er endnu ukendt. Henrik Hougaard fortæller, at man vil begære lukkede døre ved grundlovsforhøret.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet er politiet i gang med at trænge ind i en villa på Ågerupvej i Ballerup. Foto: Kenneth Meyer
Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet er politiet i gang med at trænge ind i en villa på Ågerupvej i Ballerup. Foto: Kenneth Meyer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere