Stor politiaktion i Fredericia

Maskinpistoler, hunde og en drone var i spil i jagten på en mand i Fredercia

Politiet er talstærkt til stede i Fredericia anden pinsedag. Video: Local Eyes.

Sydøstjyllands Politi havde mandag aften fra ved 19.30-tiden gang i en større politiaktion i et stort område i Kanalbyen i Fredericia.

Politiet var talstærkt til stede. Betjente bar maskinpistoler, og hunde og en drone var i spil.

Man jagtede en mand, der bestemt ikke var interesseret i at tale med politiet. Han skjule sig bl.a på et tag.

- Vi har sikret den pågældende, og ingen er kommet til skade, sagde vagtchef Lars Grønlund fra Sydøstjyllands Politi ved 21.15-tiden Ekstra Bladet.

På Twitter uddybede han:

'Så har vi afsluttet vores eftersøgning i Fredericia. Heldigvis er den afsluttet uden at nogen er kommet til skade. Nu forestår så en undersøgelse hændelsen. Der er for nuværende ikke yderligere kommentarer.'

 

Politiet vil ikke oplyse, hvorfor manden skulle anholdes.