Stor politijagt i Sverige: Røvede tre butikker inden for en time

De to formodede gerningsmænd røvede tre butikker i Stockholm tirsdag aften

I Stockholm jagter svensk politi i øjeblikket to gerningsmænd, der mistænkes for inden for en time at have røvet tre butikker og truet personalet med pistol-lignende objekter tirsdag aften.

- Vi ved ikke med sikkerhed, at det er de samme røvere, men det er der meget, der tyder på, siger politiets talsmand Albin Näverberg til den svenske avis Expressen.

Ifølge talsmanden tager politiet røverierne meget alvorligt, fordi de tilsyneladende var bevæbnet med både skydevåben og knive. Samtidig har  gerningsmændene har slået til flere gange på kort tid, og derfor frygter politiet, at de vil røve flere butikker og dermed udsætte flere mennesker for fare.

Det første røveri fandt sted kl. 17. 11, hvor de formodede gerningsmænd røvede en lille butik. Kl. 18.00 slog røverne til mod en lille købmand, og igen kl. 18.11 røvede de en tredje virksomhed.

Svensk politi oplyser, at de to mænd var iklædt mørkt tøj og solbriller, og at mindst én har truet med pistol.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere