Stor redningsaktion afblæst: Brætsejler i problemer reddede sig selv i land

En større redningsaktion var fredag eftermiddag i gang godt 500 meter fra kysten ud for Greve Strand

Ved du noget? Har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En brætsejler er fredag klokken 13.46 kommet i problemer godt 500 meter fra kysten ved Greve Strand.

Det fortæller beredskabs-kontaktperson i Greve Kommune, den tidligere brandchef Jan Funk Nielsen, til Ekstra Bladet.

En redningsaktion er sat i gang og ledes af Søværnets Joint Rescue-team, ligesom også politi og redningsbåde er anmodet om at assistere.

- Jeg kan bekræfte, at der er en aktion i gang, efter at en brætsejler er kommet i problemer, siger Jan Funk Nielsen til Ekstra Bladet.

Hos Joint Rescue Coordination Centre fortæller den vagthavende kaptajn Lund, at det var en mand, som var i problemer. Manden nåede imidlertid at redde sig selv i land, inden en helikopter blev sendt i luften og redningsfartøjer satte kursen.

- Lige så snart vi fik den melding, afblæste vi alarmen, siger kaptajn Lund til Ekstra Bladet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere