Stor redningsaktion: Én person omkommet

Redningsmandskab er på vej til Læsø, hvor fem er faldet i vandet. En er afgået ved døden

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En person er torsdag afgået ved døden, efter vedkommende faldt i vandet fra en båd ud fra Vesterø Havn på Læsø.

Det bekræfter Nordjyllands Politi over for Ekstra Bladet.

Baggrunden for ulykken er, at tre personer har været ude at sejle i en jolle. Den ene person faldet i vandet, hvorefter de to andre forsøger at redde vedkommende op.

Det medfører, at jollen kæntrer.

- En speedbåd kommer forbi med to personer, og de forsøger at redde de tre op af vandet. Men også speedbåden kæntrer, siger Poul Fastergaard, vagtchef.

Efterfølgende blev en storstilet aktion sat i gang, hvor både helikopter og dykker blev kaldt til stedet.

Kim Rulle, stationsleder, redningsstationen i Østerby siger til Nordjyske, at ingen af dem havde redningsvest på:

- Det er fuldstændig håbløst, at man ikke har det, når man sejler ud i sådan nogle baljer. Det er noget af det allermest vigtige at huske. Har man en nogenlunde vest på, så kan man i det vejr her tåle at ligge i vandet rigtig længe, siger Kim Rulle.

Redningsmandskabet fik reddet fire personer op, men den sidste klarede det ikke.

Personerne røg i vandet en sømil ude, hvilket svarer til cirka 1,9 kilometer.

Anmeldelsen kom klokken 16.03.

Det er en 67-årig lokal mand, som er omkommet. Familien er underrettet.

1 af 2 Vesterø Havn på Læsø. Foto: Privatfoto
2 af 2 Foto: Ekstra Bladet