Stor redningsaktion: Fisker faldet over bord

En stor redningsaktion er i gang, fordi en fisker er faldet over bord fra en fiskekutter nordvest for Hirtshals. Eftersøgningen blev senere indstillet uden at finde fiskeren

Opdateret 12.02: Forsvaret skriver på Twitter, at de har indstillet eftersøgningen uden at finde den fisker, der er faldet over bord.

 

Torsdag morgen er en større redningsaktion i gang, fordi en fisker er faldet over bord fra en fiskekutter nordvest for Hirtshals.

Der bliver ledt efter fiskeren med både helikopter og både.

- Det er sket 20-22 sømil (omkring 40 kilometer, red.) fra land, siger vagthavende i Joint Rescue Coordination Centre, der leder den danske eftersøgnings- og redningstjeneste til Ekstra Bladet.

- Vi får meldingen klokken 03.41. Vi kender umiddelbart ikke noget til omstændighederne, siger vagthavende.

Der er fire fartøjer fra Kystredningstjenesten, et patruljefartøj og to redningshelikoptere med ved redningsaktionen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere