Stor redningsaktion: Mand i havsnød kæmper for sit liv

Sejler hørte desperat mands nødråb i vandet ud for Helsingør og hjalp ham i land. Usikkert om hans liv står til at redde

Redningsfolk arbejder her på højtryk i forbindelse med bjærgning af en mand i havsnød ud for Helsingør Marina først på aftenen. Foto: Byrd News
Redningsfolk arbejder her på højtryk i forbindelse med bjærgning af en mand i havsnød ud for Helsingør Marina først på aftenen. Foto: Byrd News

En rådsnar sejler samlede først på aftenen en mand i havsnød op af vandet ud for strandpromenaden ved Helsingør Marina, og han modtog straks førstehjælp på havnekajen.

Det bekræfter Christian Kobbernagel, vagtchef i Nordsjællands Politi.

- Manden lå i vandet og råbte om hjælp. En sejler hørte råbte og samlede personen op af vandet og sørgede for, at han kom i land, forklarer Christian Kobbernagel, som modtog alarmopkald fra redningsmanden klokken 17.37.

Kort efter var en helikopter, en lægeambulance og en patruljevogn på stedet, og manden kom med det samme i livreddende behandling.

- Det eneste jeg kan sige nu er, at han fik førstehjælp, og at han ikke er konstateret død, siger vagtchefen.

Christian Kobbernagel ved endnu ikke, hvordan manden havnede i vandet, og hvor langt ude, han var, da sejleren kom til undsætning.

Efter redningsaktionen blev manden kørt på hospitalet, hvor han nu modtager behandling. Der er ikke noget nyt om hans tilstand og lægernes muligheder for at redde hans liv.

Opdateres.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere