Stor redningsaktion: Mand savnet

Forsvaret leder efter besætningsmedlem i Østersøen

Et handelsskib mangler et besætningsmedlem i Østersøen, oplyser Forsvaret på Twitter.

Man har iværksat en storstilet eftersøgning til lands og til vands.

- Vi fik meldingen her klokken halv 11 i morges fra skibet selv. De mente, de manglede et besætningsmedlem og havde gennemsøgt skibet og ikke fundet ham. Vi har ledt og været i gang lige siden, fortæller Klaus Thing Rasmussen, vagthavende officer ved Forsvarets Operationscenter. 

Efterforskningen er blevet en del vanskeligere, da det savnede besætningsmedlem ikke havde været i kontakt med nogen mennesker siden i går aftes, uddyber han.

- Problemet var, at de sidst havde set ham halv 10 i går aftes. Og på det tidspunkt var skibet nede omkring Langeland, så det er pludselig et meget stort territorium, det kan være foregået på.

Redningsaktionen foregår med to redningshelikoptere og assistance fra fra tyske og svenske fastvingefly samt flere skibe.

Lyngby Radio kalder ud til skibe i området og beder dem om at holde skærpet udkig.

Den savnede var ansat på et handelsskib på gennemfart i danske farvande med retning mod Riga.

Opdateres ...