Stor redningsaktion: Psykisk syg kvinde drev til havs

En konflikt med et bosted fik angiveligt en psykisk syg kvinde til at sejle ud i en gummibåd

Politi og brandvæsen fik kvinden sikkert tilbage på land. Video: Øxenholt Foto

Sydøstjyllands Politi og Trekantområdets Brandvæsen har tirsdag aften været ude på en redningsaktion ved Østerstrand i Frederica, hvor en psykisk syg kvinde risikerede at miste livet.

Det bekræfter begge myndigheder over for Ekstra Bladet.

- Hun var ved at drive til havs på en gummibåd, fortæller vagtchef Lars Grønlund fra Sydøstjyllands Politi.

Kvinden har angiveligt haft et sammenstød med det bosted, som hun holder til på. I frustration var hun derfor sejlet ud på gummibåden, som hun altså mistede kontrollen over.

Politi og brandvæsen fik dog kvinden sikkert tilbage på land, hvor hun efter omstændighederne har det godt.

- Hun er blevet lidt afkølet, efter hun har været derude, så hun kommer lige en tur på sygehuset og bliver kontrolleret, siger Lars Grønlund.

- Vedkommende er heldigvis ved godt mod, men skal lige ind og have varmen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere