Stor skuffelse: Men nu er der pludselig håb igen

I sidste uge meldte canadisk politi ud, at de ville nedtrappe eftersøgningen af to drabmistænkte. Men nye fund giver nyt håb

Dette er på tragisk vis det sidste glimt af Lucas og Chynna, familie og venner får at se. Video: Ritzau Scanpix

22 dages vildt flugt i det barske canadiske terræn. Det har været virkeligheden for 18-årige Bryer Schmegelsky og 19-årige Kam McLeod.

Politiet har i nærmest døgndrift jagtet og jagtet, og nu er der nyt håb om, at de to drabsmistænkte bliver fundet og anholdt.

RCMP Manitoba, der står for eftersøgningen, har netop meldt ud på Twitter, at der er gjort en række interessante fund med direkte relation til de to teenageres flugt.

Foruden en stor båd, som de formodede gerningsmand efter sigende har brugt, har politiet ikke oplyst, hvad der er blevet fundet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Canadisk politi har fundet denne både, som de drabsmistænkte har efterladt sig. Foto: Ritzau Scanpix
Canadisk politi har fundet denne både, som de drabsmistænkte har efterladt sig. Foto: Ritzau Scanpix
 

Stor skuffelse
De nye fund kommer i kølvandet på en skuffende melding fra politiet.

Onsdag 31. juli fortalte politiet, at de havde valgt nedtrappe eftersøgningen af de Bryer Schmegelsky og Kam McLeod.

- Det er vigtigt at understrege, at vi ikke stopper eftersøgningen nu, men blot nedskalerer den. Jeg ved, at det ikke er den nyhed, som familierne for ofrene og borgerne i den nordlige del af Manitoba ønskede at høre. Men når man leder efter folk i øde og barske områder, så er der altid en risiko for, at de ikke bliver lokaliseret med det samme, sagde Jane MacLatchy fra Royal Canadian Mounted Police.

Fra savnede til drabsmistænkte
De to mænd er mistænkt for at have dræbt tre mennesker - en 64-årig universitetsprofessor fra Vancouver samt føromtalte par, der var på kærlighedstur i Canada.

Bryer Schmegelsky og Kam McLeod blev oprindeligt meldt savnede 19. juli , men få dage senere tog sagen en overraskende drejning, da canadisk politi udpegede de to som mistænkte for et dobbeltdrab på en 24-årig kvinde fra North Carolina, USA, og hendes 23-årige kæreste fra Sydney, Australien.

Politiet ville i første omgang ikke sige, hvordan parret døde, men har senere meldt ud, at de er blevet skudt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

- På dette tidspunkt har vi ikke noget, der indikerer, at deres dødsfald skulle kunne sættes sammen med andre efterforskninger. Det er ikke klart, om Lucas og Chynna blev efterstræbt, eller om det var et 'tilfældigt møde', der er fundet sted, fortalte Janelle Shoihet fra det canadiske politi.

Mødte dem kort før mordet
Broderen til Chynna har udtalt til CBS, at hans søster var en 'fri sjæl, der elskede at rejse'.

- De var begge to virkelig søde, begge optimistiske og altid spontane, fortalte Stetson Deese.

Parrets lig blev opdaget sidste mandag ved deres blå varevogn, som de havde kørt rundt i på hele turen.

Curtis og Sandra Broughton har fortalt til politiet, at de mødte det unge par kort før mordene.

De stoppede for at hjælpe dem, fordi deres bil var brudt sammen, men tog videre, da parret fortalte, at de godt vidste, hvordan de skulle fikse bilen.

- Vi var der for at hjælpe dem, og den dag skete det mest forfærdelige, og de blev dræbt, fortalte Sandra Brougthon.

Lucas Fowlers far er politibetjent i Australien, men er rejst til Canada for at for at undersøge sagen. Chynna Deeses bror fortalte til CBS at søsterens pas blev fundet i bilen, men at parrets andre identifikationspapirer ikke er at finde.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere