Stor svindelsag: Lamborghini-ejer udleveret

Svensk politi konfiskerede ure, smykker og tasker på den anholdtes privatadresse i Malmø

Her køres den sorte Lamborghini væk fra en adresse på Amager. Den ejes af en 28-årig, der er medindehaver af det håndværksfirma, der er centralt i svindelsagen. Video: Byrd / M JJ / Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 28-årig mand er fredag blevet udleveret fra Sverige, hvor han bor, til retsforfølgelse i Danmark.

Han er sammen med tre andre forretningsmænd mistænkt i en omfattende svindelsag, som onsdag medførte en stor politiaktion i Kastrup.

Under aktionen beslaglagde Københavns Politi en sort Lamborghini, som tilhører den 28-årige.

I forbindelse med anholdelsen onsdag ransagede svensk politi hans hjem i Malmø, hvor man konfiskerede smykker og ringe, ure, kontanter og tasker.

Ikke modsat sig udlevering
Det fremgår ikke af den svenske konfiskationserklæring, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, konkret hvilke genstande, der er tale om, og heller ikke af hvilken værdi de vurderes til at være.

Her køres den sorte Lamborghini væk fra en adresse på Amager. Den ejes af en 28-årig, der er medindehaver af det håndværksfirma, der er centralt i svindelsagen. Foto: Kenneth Meyer Krimi Beslaglagt luksusbil er med i 'gangster'-video

Politikommissær Torben Frederiksen, der er efterforskningsleder på svindelsagen, bekræfter over for Ekstra Bladet, at man har fået udleveret en person fra Sverige, som lørdag fremstilles i grundlovsforhør.

Han vil i lighed med de tre øvrige forretningsmænd på 30, 35 og 58 år, som onsdag blev varetægtsfængslet i fire uger, blive stillet over for en sigtelse for grov moms- og skattesvig til over 20 millioner kroner.

Manden har ikke modsat sig udleveringen til Danmark.

Medejer af håndværkerfirma
Torben Frederiksen ønsker ikke at udtale sig om de beslaglagte effekter, som endnu ikke er i dansk politis varetægt.

Han vil derfor heller ikke kommentere, hvorvidt de menes at spille en rolle i den danske svindelsag.

Helt centralt i svindelsagen er et håndværkerfirma, som den 28-årige mand i fællesskab med den fængslede 30-årige er indehaver af.

De foreløbigt varetægtsfængslede blev fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre. De nægter sig overvejende skyldige i sagen. En af dem kunne dog erkende et enkelt forhold.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere